Glædelig Jul!

Så er det blevet jul - vi sidder her på juledag og slapper lidt af. Men vi vil da lige ønske vores læsere glædelig jul og vise et par billeder af Santa Barbarisk juleoppyntning. Ja, alle de små prikker på begge billeder er små pærer.

Kolde kalkuner

Det smarte ved de vigtige højtider herovre er, at Thanksgiving og jul ligger så tæt på hinanden, og at maden samtidig er nogenlunde den samme. Det betyder, at supermarkederne ikke behøver ændre i opstillingen af tranebærsauce, stuffing og kartofler, og at frysedisken med kalkuner blot skal genopfyldes.

Dog kan man jo heldigvis kende de to højtider fra hinanden ved at der er markant flere muligheder for at pynte op til jul!

Julebagning

Til trods for at Kirsten faktisk har sendt os både brunkager og pebernødder, tænkte vi at vi også hellere selv måtte bage lidt. Så i søndags blev der bagt både finskbrød og svenske chokoladebrød. Sidstnævnte er et nyt bekendtskab for Lisbeth men Tues glædesstrålende begejstring overbeviste hende om at de var værd at prøve. Og begge dele blev faktisk udmærkede - omend at finskbrødene er for store. I hvert fald fik vi kun ca. 50 stk ud af dej-portionen mod de 125 stk som opskriften estimerer.

Artige 'børn' her i huset

Ja, for vi skal da lige love for at 'julemanden' har tænkt på os i denne uge. Det er jo nærmest væltet ind med julekort, -pakker og -godter. Så bliver det måske alligevel jul ;-)

Malede Postkasser 2

Når nu aftenerne bliver kølige kan man jo godt drømme sig lidt tilbage til sydligere himmelstrøg, som der hvor vi var på ferie for nogle måneder siden.

De malede postkasser findes også på Hawaii - sjovt nok så vi alle disse i den lille strandby Puako en af de sidste dage på øen. Motiverne er ganske velvalgte - vi så ved netop denne strand en skildpadde ganske tæt på og der var indtil flere steder med gamle stentegninger i nærheden.

Santa Claus is coming to town..

Ja, nu har vi jo lovet at bringe nogle juleposter her i december, og der er da også dukket diverse udsmykninger op allerede. F.eks. er denne julemand landet i en forhave i nærheden, og han ser jo ud til at være pavestolt over den flotte landing i bedste Dash-8 stil:

Julestemning

I dag kom de sidste oversøiske julegaver i hus, så nu mangler kun de allervigtigste - vores egne naturligvis :-)
Og så skal vi lige have fundet et sted at købe en and og noget syltet rødkål...

Tue i aktion

Vi kan jo ikke blive ved med at skrive om vejret eller reperationer her i lejligheden (pga. afløbsproblemer i lejligheden ovenpå havde vi håndværkere både i går og i dag, og det ser også ud til at de kommer igen i morgen - eller det håber vi i hvert fald!), så lad os i stedet præsentere de steder, hvor Tue som oftest befinder sig: vores køkken og hans stinkskab.

Han ser jo klart gladest ud i køkkenet, men ellers er det vist nogenlunde det samme han laver: varmebestandige beholdere findes frem; nogle nøje udvalgte ingredienser blandes sammen; der røres lidt rundt, og vupti, så har man et resultat som man kan være tilfreds eller utilfreds med.

Succesraten er klart højest i køkkenet, hvor Lisbeth jo også har stor glæde af hans eksperimenter. Særligt interesserede kan følge med i vores 'nye' elektroniske kogebog her.

Gæster på Getty

Det er jo blevet en tradition her på bloggen at et besøg hos os resulterer i blog-debut - og det skal Caroline og Martin da heller ikke snydes for.



Vi brugte den tågede søndag til en tur ned til Getty-museet i LA. På køreturen derned blev det heldigvis solskin, men dog ikke varmere end at Tue og Martin frøs i deres korte ærmer (de kvikke fyre havde naturligvis efterladt deres trøjer i bilen!), og den lovede gode udsigt ud over LA var der heller ikke meget af, som det måske kan fornemmes af billedet fra museets kaktus-have.

Søndags-gåtur

Om søndagen cykler eller går vi ofte en tur ud i det natur-område der ligger bag vores lejlighedskompleks. I dag var vejret dejligt mildt og på vejen tilbage gik vi langs stranden. Solen var lige ved at gå ned, og pludselig så vi en meget stor flok delfiner der ivrigt fangede fisk, hoppede ud af vandet og slog med halefinnerne. Alt sammen akkompagneret af søløve- (eller sæl-) glammen - meget idyllisk!

Hundehuset

Nu er det jo blevet december, og husene herovre er så småt begyndt at blive pyntet op til jul. Det lover vi at vise nogle billeder af i den kommende tid, men her blot et billede fra vi tog i sommers af en mere permanent udsmykning foran et af husene.

Vejret én gang til

Husker I dette grå vejr, da vi havde novembers første hold gæster fra DK? Da Caroline og Martin forrige weekend kørte fra San Francisco mod Santa Barbara tiltog tågen propertionalt med deres nærhed hertil, så fremover er det altså slut med gæster fra Danmark, hvis de medbringer kedeligt november-vejr!

En anden grund til at det nu er slut med med gæster er, at vi har smidt gæste-madrassen ud. Udover at stuen føles større, har det også den fordel at vi så kan tænde for varmen. Madrassen havde nemlig plads foran det gas-brændende varme-apparat - nok ikke så godt at tænde det i umiddelbar nærhed af nylonstof...

Når vi ikke har danske gæster, er vejret nemlig ganske skønt om dagen - stadig omkring de 20 grader, men om aftenen kan det virkelig begynde at mærkes at det faktisk er vinter. Lisbeth havde sågar Tues vanter på den anden aften da vi cyklede hjem.

I første omgang virkede varme-apparatet dog ikke, men efter besøg af hele to viceværter/håndværkere, en ny termostat og lidt gas-udslips-lokalisering i dag er der nu blus på dyret.

Malede Postkasser 1

Vi er jo unægteligt faldet lidt af på den med postkasserne på det seneste, men her vender vi stærkt tilbage med et helt lille udvalg af malede postkasser fra vores gamle kvarter.

Blomster er et ret gennemgående tema, men vores favorit er måske frøen - der her kigger frem mellem strelitziaerne (paradisfugleblomsterne).

Postkassen i øverste højre hjørne er i øvrigt den der ser mest hjemmemalet ud og de 2 til venstre har vi set flere eksemplarer af.

Opfølgning på Thanksgiving

Vores thanksgiving-middag blev en halv-omfattende affære, da det viste sig at adskillige af kemi-drengene ikke havde planer for dagen. Der blev derfor arrangeret sammenskuds-gilde i Ralphs (ny tysk ph.d.studerende) ét-værelses lejlighed.

Eftersom 3/4 dele af gæsterne var ikke-amerikanere fik vi instrukser fra Ralphs amerikanske kæreste om den helt autentiske menu, og efter prøvesmagningen kunne hun konstatere, at det var lykkedes fint.

Vi fik:

Kalkun - Ben havde indkøbt et 6,5 kg dyr som iflg. kalkunberegninger på internettet burde mætte 20 personer, men der var nu ingen rester. Tilberedningstid: 5 timer.

'Stuffing' - brødstykker, valnødder, rosiner, selleri, oliven og løg som mod forventning blev tilberedt udenfor kalkunen. I kalkunen var i stedet stoppet gulerødder.

Green bean casserole - en ovenbagt ret af grønne bønner i fløde-champignon sovs. Meget dejligt bekendtskab.

Kartoffelmos - Tue havde stået for den del af menuen og peppet den lidt op med forårsløg og cremefraiche.

Tranebærsovs og brun sovs - mod forventning var tranebærsovsen kold og formet efter den dåse den havde ligget i. Tue havde derimod lavet en fin brun sovs på kalkun-skyen.

Majsbrød og almindeligt brød - majsbrød er et lidt muffinagtig og sødt brød, og Zarko havde skam selv bagt hvedebrødet.

Æggesnaps - før de rigtige desserter blev denne mærkværdige drik sat på bordet. Lad os sige at det ikke er en tradition vi tager til os!

Græskartærte og cheesecake - græskartærten er naturligvis den autentiske dessert, men da Tue jo kender Lisbeths forbehold overfor denne grøntsag, havde han forslået at hun lavede en cheesecake som supplement - hvilket især Ben og Martin var utrolig glade for. Græskartærten blev da heller ikke spist helt op..

Dertil supplerede Caroline og Martin dejlig vin, bl.a. den populære Coppola-rødvin :-)

Det blev en fin aften, selvom vi stadig ikke helt forstår hvorfor denne dag, hvor man taknemmeligt husker, at de første nybyggere overlevede første vinter på mad-donationer fra indianerne, ligefrem skal fejres, når man tænker på hvad takken sidenhen var...

Happy Thanksgiving

For tiden tales der om vejret i Californien

I dag gør Universitetsavisen sig lystig over, at man for tiden taler om vejret her i Californien. Det er jo ikke det mindste usædvanligt for et par danskere (hvorfor vi jo også tager emnet op her), men der er grund til at tale om vejret. Da Heidie og Mads besøgte os forrige weekend, var vejret nemlig sådan her (og jo, billedet er faktisk i farver!):

Tyk, tyk tåge, så man hverken kunne se bjergene eller havet. Et par enkelte eftermiddage lettede tågen dog så meget, at man kunne se at solen var oppe bagved, så der var håb forude.

I denne uge har solen så taget revanche. Så meget, at det faktisk er for varmt at sidde i solen og spise frokost. Vi skal nok gøre vores bedste for at nyde sådan et dejligt novembervejr; vi har nemlig også hørt, at det sneede i Geneve i går…

Her er dog også stadig lidt efterårsagtigt; i hvert fald er der ét træ på campus som skifter farve:

Lofts-melonen

Forleden fik vi besked om at der ville komme nogle håndværkere og installere nye lamper i og omkring lejligheden. Dette skulle være af hensyn til sikkerhed og strømforbrug. Det første vi bemærkede var at de nye lamper er en del kraftigere end de gamle, f.eks. får man nu det indtryk at der nemt kunne optages en film ude på badeværelset.

Den nye lampe på terrassen fik vi at vide var med indbygget sensor, så vi kunne bare lade kontakten være tændt hele tiden. Dette troede vi naturligvist naivt betød motion sensor, så lampen tændte når man bevægede sig ud på terrassen om aftenen. Det viste sig at det i stedet betød lysniveau sensor, hvorfor den er tændt hele natten - meget energibesparende, ikke sandt?! ... men nu har vi alligevel slukket på kontakten da denne lampe også giver et afsindigt skarpt lys.

Den nye loftslampe i stue/køkken-området giver også et lidt kraftigere lys end den gamle, men det mest mærkelige ved den er nu at det nu ser ud som vi har en kæmpestor mælkehvid mælkekirtel midt i loftet...

SB er for Santa Barbara

Lisbeth har for ganske nyligt opdaget, at de ’alfabet-kriminalromaner’, som Sue Grafton skriver, faktisk finder sted her i Santa Barbara. Nysgerrigheden var vakt, og Lisbeth fik første bind i serien købt hjem - en ret letlæst men dog ganske underholdende sag, naturligvis især pga. steds-beskrivelserne.

Grafton lader godt nok sin privatdetektiv, Kinsey Millhone, bo i byen ’Santa Teresa’, men beskrivelserne af selve byen og bydelene ’Montebello’ og ’Horton Ravine’ passer meget præcist på både Santa Barbara og bydelene Montecito og Hope Ranch, og alle mindre lokale steder optræder ved deres eget navn (bl.a. Lompoc, Ventura og Thousand Oaks for de af jer der er lokalkendte).

Så hvis nogen har lyst til at læse en fiktions-beskrivelse af vores område er det bare med at hente ’A for Alibi’ på biblioteket.

Om Lisbeth når hele vejen igennem alfabetet – foreløbigt er udkommet til og med ’T’ – må tiden vist vise, men hun er da fristet til at læse et par bind mere for at se om byen fortsat bliver beskrevet mere eller mindre indirekte.

Mere om vores valgdag

Her hvor I går ind på den danske valgdag, kan vi lige fortælle lidt mere om vores.

Pga. Halloween ville vi gerne nå tilbage til SB igen inden aften, men vi fik dog lidt mere ud af turen til LA end blot besøget på konsulatet.

Vi benyttede nemlig lejligheden til at besøge Page Museum. Hvor museumsparken ligger nu var der i tiden omkring sidste istid en asfalts-pøl, hvori adskillige dyr blev fanget når asfalten blev blød i sommervarmen. Området har ligget uberørt indtil ca. 1900, og i løbet af det sidste århundrede har man derfor kunnet udgrave flere tusinde fossiler, bl.a. hele mastodonter, mammutter og sabelkatte. Det var et dejligt veltilrettelagt museum med gode udstillinger og mulighed for at se en forsker i arbejde (!) men desværre fik vi ikke taget nogle billeder af, hvor store de mastodonter faktisk var.

Museumsbygningen i sig selv er dog også ret interessant. Den ligger som en æske på toppen af en lille bakke og har et relief af istids-landskabet og -dyrene langs hele tagkonstruktionen, som det måske kan ses af billedet.

Tilfældet ville i øvrigt, at konsulatet og museet ligger på samme vej, men vejene er jo ualmindeligt lange i LA, så der var altså tale om hver sin bydel; endda med Beverly Hills imellem.

Sidevers blogning

Ja, nu må det jo erkendes at der ikke er sket så meget på bloggen her de sidste par dage. Ovenpå vores tur til LA opdagede vi pludselig at Heidie og Mads ville ankomme en uge tidligere end vi gik og regnede med. Lørdagen gik med hænge ud i Goleta og Santa Barbara, men søndag blev der lejet en bil og vi kørte op over bjergene til Santa Ynez dalen (der hvor Solvang ligger) og fandt os et lille Sideways kort på turistinformationskontoret i Buellton ("Home of Split Pea Soup").

Heidie og Mads blandt Firestones vinfade

Hos Firestone fik vi både smagt et udvalg af deres vine, set nærmere på deres faciliteter på en lille rundvisning og spist vores medbragte picnic i deres have. Siden lagde vi også vejen forbi Foxen, hvor lige kunne nå at smage deres vine inden lukketid. Efter en dag i solen havde vi således udvidet vores samling af vinglas med 4 glas, da man må beholde det glas man prøvesmager i.

I ugen der fulgte fik vi så ikke det store overskud til at blogge - omstilling til vintertid og usædvanligt (for området) gråvejr fik os ikke ligefrem til at sprudle af overskud.

I går var en særlig dag...

Det var nemlig halloween. Den opmærksomme læser vil måske kunne regne ud, hvor vi tilbragte det meste af den dag ved blot at betragte billedet af den flotte græskar-opstilling. Indkøbsvognen (som vi ikke turde flytte på da vi skulle fotografere) til venstre i billedet er nemlig tilhørende en hjemløs , og vi var derfor naturligvis i LA. Ikke at vi ikke har hjemløse i Santa Barbara, men deres indkøbsvogne får vist ikke lov til at komme så tæt på de udbudte varer.

Nå, men vi var altså nødt til at tage en udflugtsdag til LA, fordi Anders jo så venligt har besluttet at udskrive valg med ualmindeligt kort varsel! Faktisk så kort, at det danske konsulat i sidste uge ikke var klar over indtil hvilken dato man kunne nå at stemme hos dem.

Det blev en længere og meget begivenhedsrig udflugt, som desværre så betød, at vi ikke nåede hjem til at kvarterets børn kunne komme og lave trick'n'treat hos os. Nu havde vi ellers fået indkøbt slik til det, men det må vi så tilbyde de gæster som vi får i weekenden. Efter at have 'snakket' med Heidie her til morgen fandt vi nemlig ud af, at de ankommer i morgen aften - og ikke i næste uge som vi ellers hele tiden havde troet....

Bush, Arnold og postkasserne

De vigtige ting først: skovbrandene er tilsyneladende ved at være under kontrol; 16 er under 100% kontrol, og af de restende 7 er ml. 65 og 95% kontrolleret. Vejret har også ændret sig til det bedre i den henseende: i går regnede det her hos os, og temperaturen er faldet med cirka 5 grader i løbet af de sidste dage.

Så derfor synes vi, at det er på sin plads at glæde sig over, at der er sammenfald i to af bloggens aktuelle temaer på det ovenstående billede. Det er jo dejligt at se, at de solide U.S. Mail-bokse kan modstå ild så godt, at ikke engang deres stander er beskadiget. Dog er vi lidt skuffede over, at Arnold og George tilsyneladende ikke ofrer mange sideblikke på den præstation...

Stadig udenfor brandfare...

Af omsorgsfulde mails og sms'er kan vi forstå, at Santa Barbara er blevet nævnt i de danske medier som værende det nordligste amt i skovbrands-området.

Der er ganske rigtigt en enkelt brand oppe i bjergene her, men den er ret hurtigt kommet under kontrol, og vi har ikke hørt om nye siden. Amtet er primært sat i undtagelsestilstand, fordi risikoen for flere brande er meget høj pga. den høje temperatur, den meget tørre bevoksning og en ligeså lav luftfugtighed.

Men bortset fra nyheder sydfra (bl.a. havde vores tidligere husfælle der nu bor i San Diego gjort sig klar til evakuering) mærker vi stort set ingenting her i Goleta; kun er sollyset lidt underligt flimret, og af og til er der aske-partikler i luften. Tværtimod kan kan vi bare nyde, at sommeren er kommet igen med dagstemperaturer på op til 28 grader og næsten ligeså lune aftener.

Klik evt. på kortet for en lidt større udgave.

Citronby-fest

I weekenden var der Citron-festival her i Goleta. Åbenbart er området historisk kendt for sine citroner og det benytter erhvervsrådet naturligvis til at stable en citron-festival på benene. Da begivenheden foregik i vores nærmeste park, måtte vi jo over og se på festivitasen.

Der var god lighed til by-fest i jyske provinsbyer: et omrejsende tivoli, gule balloner, en scene hvor vi så optrædende fra den lokale danseskole, halmballer, et udstillings-område med bl.a. det lokale brandvæsen (godt at vide at de holder sig lige i nærheden!), karate-klubben og Røde Kors, nogle ganske få boder hvoraf én solgte afrikanske trommer (!) og en anden bonsai-træer, og desuden adskillige informations-boder fra diverse lokale foreninger.

Men ellers bestod hovedbestanddelen af festivalen tilsyneladende i at spise og drikke så meget som muligt indeholdende citron. Der var gult candy floss, citron-marineret kylling, citron-is, citron-tærter, lemonade og citron-øl. Vi forsøgte os med både citron-isen, lemonaden, citron-tærten og citron-øllen - alle ting til deling forstås. Og godt det samme, for ingen af os ville være kommet hele vejen igennem et helt stykke citrontærte på egen hånd.

Ovenfor er Tue foreviget med citron-øllen, som han ovenikøbet købte i det særlige 'California Lemon Festival in Goleta'-krus. Hva'ba' - mere storslået kan det da ikke blive?!

Vi befinder os udenfor kortet!

Som Caroline kommenterer, så har vi et lidt vildt vejr for tiden. Nå ja, her i Santa Barbara var det dejligt igen i dag med hele 25 grader midt på dagen, men det blæser stadig kraftigt lidt længere sydpå med alt for mange, ustyrlige skovbrande til følge. Vinden blæser med op til 150 km/t, og så er det unægteligt lidt svært at få ilden under kontrol.

Faktisk er hele 265.000 allerede blevet evakueret; langt de fleste i San Diego-området, men også Malibu er hårdt ramt. Flere af de store villaer er allerede futtet af, og kystvejen gennem Malibu til LA er lukket.

Brandene er naturligvis forfærdelige i sig selv, men det værste pt. er, at der nu ikke er mere mandskab at sende ud når en brand starter op et nyt sted.

Men altså her i smørhullet Santa Barbara ligger vi tilsyneladende i læ for vinden, for vi har hverken haft nogen vind af betydning eller aske i luften i dag.

Så lad os håbe at vinden snart stilner af eller at det begynder at regne. Det første er nok mere sandsynligt end det sidste...

Støvstorm i Goleta

Bedst som man tænker at det skal blive rart med en cykeltur på sin lørdag eftermiddag, så man kan få lidt frisk luft træder man udenfor og ser at himlen har en mærkelig brun farve. Ikke afskrækket af dette påbegynder man sin tur alligevel, blot for at opdage at man kort efter tuder af alt det støv man får i øjnene. Denne gang er der dog ikke tale om aske, men sand der at dømme efter den høje lufttemperatur er båret af en kraftig vind længere inde fra land.

West Campus Postkasserne

Nu kan det jo ikke udskydes længere - det er allerede alt for længe siden vi lovede Jer at præsentere postkasserne her på West Campus.

Første billede til højre viser vores egen postkasse - bag den lille luge med det indridsede "11" modtager vi vores post. Samt en del post til Han Chen og andre tidligere beboere.

At vi ikke er alene med problemet om at modtage post til tidligere beboere hvis nye adresse(r) man alligevel ikke kender viser billede nr.2 (klik på billedet for at se det større) med al ønskelig tydelighed - vi fornemmer et afmægtigt råb om hjælp.

Desværre må vi antage at den frustrerede postkasseejers appel er aldeles uden effekt da vedkommende ikke har sat sig ind i postkassens design. Den opmærksomme læser har sikkert bemærket at postkasserne ikke er udstyret med sprækker, hvorfor der ikke kan puttes noget i dem denne vej med mindre postbudet skulle stå og låse hver enkelt op. Lyder det måske sandsynligt? nej, vel.

Vi henleder nu opmærksomheden på billede nr. 3 der viser postkassens bagside. Man aner at bagsiden måske fungerer som andet og mere end blot bagvæg i postkassen.

På det sidste billede har vi fanget en funktionær i funktion, så man kan se den rette sammenhæng.

Er det det berømte øltræ?

At lægge vejen gennem IV når man cykler en tur slår næsten aldrig fejl. Der er som regel rigtig god chance for at se et eller andet spøjst.



Del Playa Drive skuffede da heller ikke på denne søndag, hvor vi i en forhave så denne dejlige kreation.

For de læsere som ikke er bekendt dermed kan vi oplyse at IV - som billedet måske antyder - er en bydel kraftigt domineret af college studerende. Endvidere er Del Playa Drive det mest prestigefyldte sted at bo i denne bydel, ikke mindst på grund af at det er vejen der løber langs stranden .. hvilket det spanske vejnavn også indikerer.

Gaveregn fra Clinique

En af de gode ting ved at handle mærkevare-kosmetik her i USA - foruden naturligvis den noget lavere pris - er at man stort set altid får små prøver af den ene eller anden slags med, hvad enten man handler over nettet eller i stormagasinerne.
Meget praktisk når man rejser en del.

Denne gang er Clinique dog næsten gået over gevind med ikke færre end 3 toilettasker og et hav af andre ting - det er nemlig de to æske-indpakkede ting nederst til venstre i billedet som Lisbeth faktisk bestilte og betalte for!

Sæl i flåden?

Et dejligt emne som vi vist ikke tidligere har omtalt, er de rekrutteringsbreve fra diverse militær-enheder som Tue af og til modtager. Det lader til at hvis blot man har opholdstilladelse, kan man få lov til at kæmpe side om side med amerikas stolte sønner. Vi har dog ikke lige undersøgt om der automatisk følger et green-card med en eventuel 'tilmelding.'

I dagens brev var der dog nogle kampagne-argumenter som var skudt helt forbi i forhold til Tue:

For det første reklamerer de med hvor mange spændende ting man kan nå at opleve inden man fylder 30 år... lidt sent for Tuen.

Dernæst er den økonomiske gulerod i form af op til 3 års betalt uddannelse ganske uden forpligtigelser - altså lige indtil man har dimitteret! - også en kende for sent for Tue. I hvert fald hvis han skulle ønske også at nå at få økonomisk gevinst ud af at tilmelde sig programmet.

Endelig reklamerer de med at man kan få sine 'Wings of Gold' og rejse til spændende destinationer rundt omkring i verden - hvilket forhåbentlig ikke i sig selv får de unge mænd til at risikere deres liv, og som da i hvert fald ikke bider på en ikke-nationalistisk dansk globetrotter.

Det værste er dog deres hårdtslående slogan "Accelerate your life" ("Sæt fart på dit liv") - jo tak, durkt til en hurtig afslutning hvis det er det man har behov for!

HH9: Tropisk Botanisk Have

Efter at have brugt en god del af dagen i byen Hilo tog vi om eftermiddagen ud til Onomea Bay og besøgte Hawaii Tropical Botanical Garden. Her gik der akut kløe i aftrækker-
fingeren for Tue og der blev ikke helmet før kameraet meldte pas og udbad sig friskopladet batteri.

Faktisk har der været relativt få plantebilleder her på bloggen i forhold til hvor mange vi har med hjem fra ferien - og det er måske bedst sådan. Men denne her meget imponerende blomst fra den botaniske have slipper I altså ikke for.

Tues store dag

I dag var vi så inviteret til overrækkelses-receptionen for det legat som Tue fik besked om allerede i maj måned, se eventuelt her.

Der var en lang række legatmodtagere, men som den eneste fik Tue lov til at sige noget, da dekanen (kvinden på billedet nedenfor) ikke turde forsøge at udtale titlen på hans afhandling. Vi blev enige om at hun nok ikke oprindeligt var fra det naturvidenskabelige fakultet...

Diplom-uddelingen stod selveste UCSB's rektor for; noget han vist har prøvet mange gange før så foto-vant han var.

Firben

En aften mens feriebarnet stadig var her kom han ud i stuen og sagde at der var et firben på badeværelset. Vi skyndte os i samlet trop derud for at se nærmere. Det viste sig at et af de små firben vi normalt ser pile rundt her på west campus havde forvildet sig ned i vores tandkrus. I fuldt dagslys er de alt for hurtige til at vi kan nå at tage billeder af dem, men i den noget køligere aftenluft gik det en del langsommere. Det hjalp selvfølgelig også at den var i bunden af tandkruset. Kort efter satte vi den ud i 'naturen' umiddelbart udenfor vores hoveddør. Vi har siden set en der ligner på en prik i krattet herude, så vi regner med at den lever og har det godt.

HH8: Posthest

En af dagene på Hawaii efter snorklen i tidevandspytter og naturligt varme laguner samt en frokost i nåleskov ved vandet vendte vi snuden mod midten af øen og kørte lige op fra Hilo ad Saddle Road mod passet mellem Mauna Loa og Mauna Kea.

Det er muligt at udsigten kan være ganske god på dage med klart vejr, men da vi var der oppe var enten meget tæt tåge eller også kørte vi bare i en sky. Efterhånden som vi kom ned på den anden side igen blev landskabet præget af ranches, kvæg og heste. Mest dominerende er Parker Ranch der er en af de største i hele USA (og ældre end de fleste andre også).

Waimea, hvor vi overnattede de sidste 3 nætter på øen, kan således både byde på surf shops, rodeo og denne postkasse, der måske burde have en form for forbindelse til denne her.

HH7: Orchidland

Da vi bestilte nogle nætter på et bed&breakfast i Puna distriktet insisterede indehaverne på at vi skulle ankomme senest kl.18, hvilket vi til at begynde med undrede os en del over. Da vi kom frem til byen Kea'au og begyndte at køre efter de udleverede anvisninger begyndte vi dog at forstå hvorfor det måske er tilrådeligt at køre dertil i dagslys første gang man skal finde det. Pludselig befandt vi os nærmest i en skov. En skov, der vel at mærke var gennemskåret af snorlige og på hinanden vinkelrette småveje (øøh, undskyld.. avenuer naturligvis) der tilsyneladende kun var asfalteret lige præcis langt den serie af højre- og venstresving vi fulgte.

Blues For The Red Sun

I store dele af august op-
levede vi et vejrmæssigt fænomen som optræ-
der især på denne årstid her i Califor-
nien.

Man bemær-
ker at sol-
lyset har en lidt usædvan-
lig orange glød - minder lidt lyset lige omkring solopgang og -nedgang, men det er unægteligt lidt besynderligt midt på dagen. Man bemærker også at der daler fine små hvide (eller lyse grå) partikler som danner et tyndt lag over alt - på folks biler, på ens cykel og måske i vindueskarmen. Da indser man at det er aske, og det vejrmæssige fænomen hedder skovbrandsvejr.

I august oplevede vi det som sagt en del, ikke mindst fordi der var en brand løs i Los Padres National Forest umiddelbart på den anden side af de nærmeste bjerge - den såkaldte Zaca brand, der startede d. 4. juli (nej, ikke af vildfarent fyrværkeri, men derimod en gnist fra en vinkelsliber) og først var helt under kontrol d. 2. september.

HH6: Flamingopost

Ikke så langt syd for Captain Cook på Kona kysten bemærkede vi en dag denne postkasse, som vi især gerne vil rose for dens gennemførte design (bemærk reden ved flamingoens fødder).

Det er nok også svært for post- og andre bude troværdigt at påstå de overså netop denne postkasse.

Faktisk så vi slet ingen flamingoer af kød og blod på Hawaii. Der var til gengæld et rigt udvalg af mindre fugle.

HH5: Tørstig?

Umiddelbart kan man godt føle sig lidt langt fra civilisationen når man står i Volcano National Park og kigger ned i Kilauea Caldera: et krater på omkring 15 kvadratkilometer, hvor der for ca. 100 år siden var en sø af flydende lava. Deri ser man et indre endnu dybere krater, Halema'uma'u krateret, hjemsted for vulkangudinden Pele, og de fleste sprækker i jordoverfladen afgiver en strøm af damp, regnvand opvarmet af bjerget selv. Flere steder bider det godt i næsen - flygtige svovlforbindelser, der fjerner enhver tvivl man måtte have haft om at de gule aflejringer man ser på kraterets sider faktisk er svovl.

Så er det jo rart at kunne vende sig om og se en af de let genkendelige lastbiler fra Coca Cola tøffe afsted på Crater Rim Drive...

HH4: Fiskekassen

Det er en særlig dag på bloggen i dag: Dette er nemlig den første ikke-
Californiske postkasse vi viser frem her på bloggen.

Denne hawaiianske postkasse befandt sig på anden af vejen fra Kahalu'u Beach, hvor vi første gang havde snorklerne fremme. Fisken er omtrent lige så farvefuld som dem vi så i vandet men en hel del større.

Det ændrer unægteligt lidt på Nemo's nuttede image at han her ses i gang med at sluge en postkasse.

HH3: Papakolea - stranden med grønt sand

Én blandt mange grunde til at valget for ferien faldt på Big Island af alle de hawaiianske øer, var for Lisbeth især udsigten til at besøge stranden med grønt sand - et dejligt geologisk udslag af øens vulkanske aktiviteter.

Stranden ligger sådan lidt til venstre for USAs sydligste punkt - meget sigende kaldt 'South Point' - og kræver en god times vandring udover flad lavamark med passatvinden lige i ansigtet.

Vi forsøgte faktisk at starte tidligt for at undgå den værste hede, men grundet diverse oplevelser på vejen, blev det faktisk lige omkring middag, før vi fik startet... tsk, tsk.

At Lisbeth slog sin fod til blods på en lavasten allerede fra starten, hjalp ikke just på den gode oplevelse af vandringen, men det var bestemt besværet værd. Og heldigvis havde vi jo medvind på vejen tilbage.

Inden vi nåede helt ud til selve stranden, kom vi forbi dette sted (foto ovenfor), hvor det grønne sand smukt blander sig med en stribe rødt.

Sandet på stranden var ikke helt så grønt, idet olivinen (som er de grønne mineraler) er mere blandet med sort sand, men det var meget tydeligt anderledes end de sorte sandstrande, og ved nærmere eftersyn glimtede olivinen igennem som en slags guldstøv i de sorte sandkorn.

3 gode ting ved vores lejlighed

Inden vi flyttede fra huset, var der især 3 ting ved at bo for os selv, som vi glædede os til:

1. at kunne gå på badeværelset uden tanke for om der er optaget
2. at have mulighed for høre musik når vi laver mad, bager mm.
3. at slippe for den konstante baggrundsstøj fra fjernsynet

Her tre måneder efter flytningen glæder vi os stadig over alle 3 ting :-)

Her bor vi altså!

I denne uge fik vi endelig sat et navneskilt på vores hoveddør, så vi kan signalere til gæster, at de er kommet til den rigtige dør.