Bergamo

Efter Lugano fortsatte turen videre til det nordlige Italien - mere præcist Bergamo, hvorfra vi skulle flyve til Billund. Men inden det havde vi det meste af en dag til at kigge på byen, der mildt sagt overraskede positivt. Faktisk var det en super oplevelse at slutte den del af ferien af med. Den moderne del af byen breder sig på sletten omkring den høj, hvor den gamle by af strategiske årsager er placeret. Inden for de relativt velbevarede fæstningsmure ligger en masse små butikker og restauranter side om side i snævre, kringlede gader. Den moderne by derimod er præget af lange, lige, brede boulevarder.
Skulle vi få lejlighed til at komme den vej en anden gang sætter vi måske mere end en enkelt overnatning af til det - og indtil videre er der direkte forbindelse til/fra Billund med Ryan Air, hvis nogen trænger til en time-out fra det danske efterår.

Postbussen

Det Schweiziske postvæsen har vist sig at være en yderst entreprenant størrelse. Efterhånden har vi begge en postkonto med tilhørende betalingskort som kan bruges i langt de fleste schweiziske butikker og på schweiziske hjemmesider. Og på vores sommerferie viste det sig at den bedste mulighed for offentlig transport i landområderne ofte var en postbus.

Tamaro-Lema højderyggen

Et af de vigtige mål med turen til Ticino var at vandre ad Mt. Tamaro-Mt. Lema højderyggen. Det indebar at tage toget ud af Lugano og med en svævebane næsten op til toppen af Mt. Tamaro, vandre ad højderyggen i 6-7 timer og i den anden ende tage en anden svævebane ned ad Mt. Lema og med en bus tilbage til Lugano. På Mt. Tamaro har Botta bygget en utrolig smuk og anderledes kirke som bestemt imponerede med at ligge halvt ud over bjergsiden:

Efter at være klatret op til toppen af Mt. Tamaro var der bare en lang og meget varm (jo, Lisbeth går med sin trøje på hovedet for at give lidt skygge over panden) sti at følge over til Mt. Lema (punktet alleryderst til højre i billedet herunder):

Udervejs var vi dog velsignet med de allersmukkeste vues udover for-alperne og Locarno til den ene side:

... og Lugano og Lugano-søen til den anden:

BOTTA

Lift-tårnene op til Cardada var åbenbart blot vores første møde med den Ticino-fødte arkitekt, Mario Botta. Han har såmænd også tegnet mindst to kirker, et sports-stadion, en bus-station, et casino og naturligvis en række huse og kontor-bygninger i regionen. Mon han har 'brødre' ansat i en række beslutningstagende organer?? Han er jo fra den italiensk-talende del af Schweiz.

Vi så hans måske mest spetakulært-beliggende kirke (nederst til venstre), da vi vandrede ad højderyggen mellem Mt. Tamaro og Mt. Lema. De øvrige bygninger er fra Lugano. Tværs over Lugano-søen kunne vi også skimte casinoet, men det indbød ikke til nærmere eftersyn.

Udenfor Ticino er hans mest berømte værker nok SFMoMa og katedralen i Évry. Og jo, manden er svært glad for firkanter, rette vinkler og røde mursten...

Cardada & Cimetta

Efter 5-6 år med amerikanske tilstande var det næsten helt uvirkeligt for Tue at kunne holde flere ugers sommerferie, men den 1. august da vi sad i toget på vej mod Domodossola i det nordlige Italien begyndte det så småt at gå op for ham. Feriens første dag bød på flotte dale - først gennem kantonen Valais, senere med panoramatog (formedelst 1.50 Euro i tillægsbillet) gennem Centovalli tilbage ind i Schweiz til byen Locarno i Ticino kantonen.



Feriens anden sag brugte vi på at tage op på Cardada og Cimetta bjergtoppene i tre etaper: Først stejl jernbane ('Funicolare' på italiensk) fra Locarno midtby de første 200 meter op, dernæst svævebane ('Funivia') med vogne og begge stationer tegnet af den ticinske arkitekt Mario Botta op til Cardada, og til sidst skilift ('Seggiovia') det sidste stykke op på Cimetta. Efter at have nydt udsigten og vores medbragte madpakke brugte vi resten af dagen på at gå hele vejen ned igen.

Udsigt over Lago Maggiore fra Cimetta

Sommergæster

Inden vi selv tog på ferie i august måned havde vi lidt fornøjelse af at andre holdt ferie. Mille og Claus var på bilferie i Schweiz og lagde vejen forbi Genève, hvor vi bød på portugisiske øl og middag fra havet i vort ydmyge hjem. Da vi ved Mille er en af vores trofaste læsere, gætter vi på at denne post er ventet... med længsel eller frygt :)

De ankom i strålende sol, men hen på aftenen satte en adskillige timer lang tordenskylle ind, hvilket gav visse bekymringer angående deres skrøbelige telt, der ventede på en campingplads uden for byen. Senere på aftenen modtog vi en sms om at teltet havde overlevet, men det tøj der havde hængt til tørre var imidlertid ikke blevet tørt.

Efter mørket lys!

I en af Genève's parker kan man blive nedstirret af disse fire friske fyre. De står midt for en længere stenfrise flankeret af andre tilsyneladende mindre prominente herrer - de er i hvert fald ikke 5 meter høje - og et udvalg af bibelcitater. Den ene af fyrene er Calvin, så vi antog at opstillingen havde noget med calvinismen at gøre. Efter at have læst lidt op på sagen på wikipedia, fik vi dette bekræftet: Der er tale om det internationale reformationsmonument.

Hvad man ikke kan se på billedet er at der rundt om de fire friske fyre med store bogstaver står Post Tenebras Lux, hvilket vores begrænsede latinkundskaber rækker til at oversætte: Efter mørket lys.

John Calvin grundlagde i øvrigt også universitetet her i Genève.

Bagsiden af medaljen

Nu har postkassetemaet indtil videre mest handlet om alle dem der har gjort noget ekstra ud af deres postkasser... men der er naturligvis også en anden kategori af postkasseejere: dem der lader stå til når det i virkeligheden er på tide at få gjort noget ved sagen. Sjovt nok er de 3 eksempler her alle fundet på den samme gade i Goleta.

Salève

Sammen med Steen og Kirsten lavede vi en udflugt til toppen af Salève, som er det bjerg vi tydeligst kan se - både fra vores altan og Geneve i det hele taget.

Turen til toppen involverede først en bus til grænsen, en mindre gåtur til den lille franske landsby på den anden side og endelig en svævebane - kaldet en téléphérique - op ad bjergsiden.

Saléve er cirka 1375 m højt og udsigten var fantastisk (se ovenfor). Vi vandrede lidt længere op og væk fra svævebane-området og nød de medbragte vindruer mens vi beundrede den tordensky, der bevægede sig ind over Geneve-by (se nedenfor)

Vi var dog knap så begejstrede for den, da den mod forventning ramte Saléve just som vi var på vej tilbage til svævebanen! Lad os bare sige, at vi blev RET våde...

Besøg fra Danmark

Midt i juli måned fik vi besøg af Tue's forældre fra Danmark. Vanen tro må dette naturligvis medføre en lille gæsteoptræden her på bloggen.

Billedet er taget da vi var til dette års tomatfestival her i Genève. Tue ville afsted for at opsnuse om det skulle være muligt at opdrive tomatillo'er - det var det nu ikke, men vi kom da hjem med nogle meget modne både gule og grønne tomater. Dertil var det jo meget sjovt at konstatere at sådan en festival her midt i Europa kører på de samme grundliggende principper som i USA (se f.eks. her): et par stande, der passer på temaet som undskyldning for almindelig byfest: høj musik, fadølsanlæg, pattegrise på spyd og forlystelser til børnene...

Sandt at sige skyndte vi os videre til jonction.