Tidernes Vej

Fra Uppsala kan man tage nordpå ad en vej, der på et almindeligt bilkort blot hedder vej 272. Der hvor vej 272 stopper kan man fortsætte længere nordpå ad vej 83 - hele vejen til Ånge, der ligger ca. 90 km vest for Sundsvall. Denne strækning menes at have været brugt som vej i mindst 2000 år, hvorfor den har fået navnet 'tidernes vej' - og sin egen hjemmeside.


Vi havde hørt om at det skulle være en smuk tur gennem svensk landskab og havde også snakket lidt løst om at leje en bil for at køre en del af strækningen (hele turen er 400 km). Det var dog først da vi opdagede at turen går igennem den svenske by med det utroligt flotte navn Harbo at der rigtigt kom gang i planlægningen.


Det endte med at vi besluttede os for endnu en biludflugt med vores trofast tilbagevendende feriebarn.

Tämnaren

Lige udenfor Harbo gjorde vi også stop i Kalvnäset naturreservat, hvor vi spiste vores medbragte kanelbuller ved Tämnarens bred.

Dalälven

Siden fortsatte turen til Gysinge, hvor man krydser Dalälven og passerer gennem et hjørne af nationalparken Färnebofjärden, hvor man blandt kan lære lidt om vandkraft ved hjælp af en interaktiv installation.

Hvordan en mølle kan udnytte vandkraft

I de sidste dagstimer kom vi den flotte vej hen over Storsjön ind til Sandviken (der desværre ikke selv inspirerede til et længere besøg), inden vi vendte snuderne mod Gävle og kørte hjem langs kysten.

I Sandviken centrum

Grinda

Lisbeth på Grinda

Ligesom vi tog ud på skærgården tidligt på sommeren, tog vi også en tur på vandet en af de sidste sommerlige dage i Stockholm i år - og tilfældigvis den sidste dag der blev sejlet efter sommersejlplanen. Det skulle vise sig at vi kunne være glade for at vi selv havde en sejlplan med - for sommersejlplanen var allerede bleet skiftet ud med efterårssejlplanen ved de anløbspladserne ude på øerne (SL, som står for den offentlige trafik i Stockholms län lavede i øvrigt et lignende nummer med deres buskøreplaner).

Vi tog til øen Grinda, hvor vi spiste frokost og gik en tur øen rundt.

Tove og Tue spiser frokost - Tue under sig over hvordan man kan kalde et stykke toast med en fiskefillet ovenpå for en 'fiskeburger' på sit menukort..

Val

Der er valg i Sverige i morgen (altså en søndag, hvilket er værd at bemærke når man kommer fra Danmark, hvor valg afholdes på hverdage) - både til kommunalbestyrelserne, landstingene og rigsdagen. Som ikke-svenske EU-borgere har vi stemmeret til de to første.

Hvilken kommune man har valgret i afgøres af hvilken kommune man har bopæl i d. 20. august - så vi hører med i vores nye kommune og har via valgkampen og dens emner lært Lidingö lidt bedre at kende.

Vigtige emner på Lidingö er sommerjob til unge, flere hunde-latriner, og ikke mindst om der skal åbnes endnu en afdeling af Systembolaget! Hørte vi nogen sige 'overskuds-kommune'?! Lidingö er jo kendt for at være Sundhedens Ø, så samtlige partier går naturligvis ind for bevarelse af de grønne områder, grøn kommunal økonomi (hvad det så end indebærer) og økologisk mad til unge og gamle.

Der hvor man kan se forskellene på partierne er i hvad de synes der er bedst for miljøet. Et af de helt store emner er øens trafikale infrastruktur: skal man bruge en halv milliard på en bjergtunnel, udvide de eksisterende veje, eller bare satse igennem på den kollektive trafik?

Selvom uddannelse og skoler har været et vigtigt punkt i valgkampen også på landsplan har vi været ret forundrede over hvorfor det var så centralt med økologisk, lokalt tilberedt skolemad - indtil vi kom i tanke om at man jo spiser varm frokost i Sverige.


I modsætning til i Danmark, hvor man får uddelt en lang stemmeseddel med alle mulighederne på selve valgdagen, bruger man i Sverige stemmesedler for hvert parti. Disse stemmesedler udsender partierne derfor oftest sammen med deres øvrige valgmateriale i ugerne op til valget. Dette er kun en af grundene til at det er nemmere at stemme på forhånd i Sverige. Man kan så medbringe de relevante stemmesedler hjemmefra, men stemmesedlerne er naturligvis også tilgængelige på valgstederne. Den første mulighed er selvfølgelig det mest anonyme. Vi har bemærket at det svenske system med partiopdelte stemmesedler i valglokalerne er blevet kritiseret i de danske medier for ikke at være tilstrækkeligt anonymt. Løsningen på det problem er naturligvis blot at man tager flere stemmesedler med ind i stemmeboksen end man har tænkt sig at bruge.


Valgplakater bruges med noget større moderation i Stockholm end i København (ikke at det siger så meget), men sporten med at dekorere lidt ekstra på valgplakaterne kendes tydeligvis også her. Til gengæld har vi her i valgkampens sidste uge måttet løbe zigzag mellem de forskellige partiers kampagnefolk hver gang vi har bevæget os ud på togstationer, butikscentre og torve.

Krebsegilde!

Den anden onsdag i august starter krebsegilde-sæsonen i Sverige, og man kan ikke være i tvivl om at sæsonen er startet, når butikker og restauranter er pyntet op med krebse-servietter, papirs-hagesmække og -lanterner - foruden færdigkogte krebs i lange baner naturligvis.

Vi lagde hus til et sådan gilde en lørdag i august - heldigvis vel-assisteret af et par af Lisbeths svenske kollegaer. Desværre blev før-billederne af serverings-fadet med krebsene utydeligt, men overstående er vist meget illustrativt: Krebsene pilles med fingrene og skylles ned med folkøl og snaps - meget gerne akkompagneret af diverse snapse-viser - og for variationens skyld spises også brød, aioli, citron, æg, salat og Västerbotten-pie til.

Alt sammen naturligvis iført krebsegilde-hatte:

Diverse Postkasser

I København så vi den store postkasse afbildet ovenfor. De skulle eftersigende være ganske udbredte i Danmark efterhånden, og hvis vi har forstået det ret er fidusen at man kan hente sine pakker der døgnet rundt alle årets dage - i stedet for at være begrænset til posthusets åbningstider.

Eftersom vi ikke bor i Danmark har vi naturligvis ikke afprøvet systemet, men vil blot her tilføje at der i Sverige findes meget få egentlige postkontorer - i stedet samarbejder de med nogle landsdækkende butikskæder, således at man oftest må hente (og sende) sin post i enten en Pressbyrån (kiosk) eller ICA Nära (købmandsbutik).

Og apropos Sverige, så er det jo her vi har fundet den lille postkasse med egernet afbildet her til højre. Mere præcist har vi fundet den på Lidingö langs vores nye cyklevej til og fra arbejde.

Slutteligt vil vi omtale en særlig postkasse, vi faktisk ikke så - vi så kun skiltningen afbildet nedenfor. For de ikke fransk-kyndige kan vi oplyse at der er tale om en særlig postkasse for bilister.

Postkasser på parade

Posten er lidt anderledes på Fårö: En ting er at der er så få indbyggere at man ikke gider besvære sig med vejnavne og husnumre på brevene - navn, by og postnummer rækker.


Noget andet er at man visse steder finder klynger af postkasser - ikke ulig hvad vi tidligere har set, men med den forskel at klyngen i dette tilfælde indeholder alle postkasser for hele den pågældende by.

Dertil kommer at vi fandt overraskende mange udsmykkede postkasser på Fårö. De fleste så ud til at stamme fra samme hånd: signaturen Yvonnie H. præger over halvdelen af dem, og mange ser ud til at være malet specielt til ejeren.

Fårö

Faktisk tilbragte vi kun nogle timer i Visby inden vi tog en bus til Fårösund og sejlede de 8 minutter over til Fårö, en lille ø med kun godt 500 fastboende menneskelige indbyggere.


Fårö består ligesom Gotland mest af kalksten, hvorfor man også her finder de såkaldte rauker langs øens kyster.



Desuden er der gode muligheder for at finde diverse fossiler.


På Fårös nordkyst findes stadig en lille klynge fiskehytter - dette var en gang Fårös største fiskerby, hvortil fåröboerne fra hele øen valfartede for at hente deres strömming (østersøsild).


Vi var ganske heldige med vejret i de dage vi var der (selv taget i betragtning at Gotland og Fårö har ry for at have Sveriges bedste sommervejr) - tiden blev brugt på at cykle rundt i landskabet, tælle får og bade i Østersøens let salte vand.




Som det sig hør og bør på Fårö fik vi helstegt lam begge de gang vi var ude at spise om aftenen, men til frokost var udvalget mere varieret - her en stor portion røgede rejer med aioli til:

Får på parade

Mens køerne på parade i Bordeaux kom som noget af en overraskelse for os, forventede vi et talstærkt og rigt varieret udvalg af får på Gotland. Vi blev ikke skuffede...

Visby

En rigtig sommerdag i juli måned stod vi tidligt op og begav os gennem byen til Stockholms gamle lufthavn Bromma, for at flyve den korte tur til Visby på Gotland. Udover at Bromma ligger noget mere inde i byen end Arlanda (så man nemmere kan komme dertil) har den også de andre fordele af at være en lille lufthavn: check-in, sikkerhedstjek og ombordstigning tager ikke særligt lang tid. Imidlertid er vi så vant til at flyve fra større lufthavne, at vi var der alt for tidligt (faktisk var vi der så tidligt at vi kunne have nået den tidligere afgang til Visby end den vi skulle med).


Adgang til Visbys gamle bydel foregår gennem en af portene i den velbevarede bymur. Inden for muren findes naturligvis alt hvad man kan forvente sig af en gammel bydel: små huse, brostensbelagte gader, torve, restauranter og souvenirbutikker. Til gengæld kan det måske overraske at der inden for den gamle bymur findes at utal af kirkeruiner, som turister kan udforske på egen hånd.

Cadillac

Da vi nu var i området kunne vi heller ikke dy os for at tage til Cadillac - en lillebitte fransk by, der ad omveje har lagt navn til et af vor tids mest kendte stykker americana. Cadillac er faktisk så lille at der end ikke går tog til byen - men man kan tage toget til Cérons og i godt vejr er det bestemt overkommeligt at gå de ca. 2 km til Cadillac. Når man kommer den vej er det sidste man gør inden man når Cadillac at krydse floden Garonne.


Bykernen omgives af den gamle bymur og i den store port er der en fortegnelse over flodens værste oversvømmelser gennem de seneste par århundreder (angivet i meter over normal vandstand) - for dem der ikke selv var der kan vi oplyse at det er de færreste der kan holde næsen ovenvande i byporten allerede når vandstanden når de 10 meter (hvilket tilsyneladende sidst skete d. 16. december 1981).


Ud over navnet er byen mest kendt for sit slot, Château de Cadillac, som i løbet af sin godt 400 år lange historie både har været bolig for franske adelsmænd, kvindefængsel, psykiatrisk hospital og nu står åben for offentligheden mod entre. Det var ganske fint at se, men vi forholder os en anelse skeptiske overfor Politikens Turen Går Til Midtfrankrigs beskrivelse af slottet som 'imponerende'.^[1] Ligeledes undrende forholder vi os til samme bogs påstand om byens 'utal af små, hyggelige restauranter' - vi fik en aldeles fortrinlig frokost på byens torv, men vi brugte ikke ligefrem timer på at vælge hvilken restaurant vi skulle besøge...


^[1] (C) Politikens Forlag A/S, 2007