Bezoek in Rotterdam

Til trods for at vi endnu ikke har holdt sommerferie har den sidste tid alligevel budt på en del rejse-aktivitet. Efter et kort stop i København for at nyde en dejlig Laurie Anderson/Lou Reed koncert i DR's fabelagtige nye koncertsal, fløj vi forrige weekend videre til Holland og indledte weekenden med at udforske Rotterdam.


Det var et glædeligt første gensyn for Lisbeth siden hun læste et semester dernede, men et nyt bekendtskab for Tue, så til trods for truende skyer nåede hun både at trække ham igennem hendes gamle 'hood':


.. og ind til de lidt mere centrale dele af byen:


Desværre betød et langvarigt skybrud lørdag formiddag, at vi ikke nåede ud i Rotterdam denne dag; til gengæld havde vi så god tid til at nyde vores skønne hotels morgenmadsbuffet og imponerende udsigt fra 15. sal. Men da Tue også kunne li' det, han nåede at se, betyder det jo nok bare at vi så må tilbage igen på et tidspunkt...

Mineposten

Som nogle af vore læsere måske har bemærket har der i visse kredse gået en diskussion om hvorvidt USA er ved at blive til Sverige. Som vi allerede tidligere bemærkede er der i hvert fald visse sjove lighedstræk mellem de to lange hvad angår postkasserne. På vores nylige tur til Värmland fandt vi endnu et eksempel - ude på grusvejene i det gamle minelandskab, fandt vi klynger af bemalede postkasser, der sendte tankerne i retning af Big Sur.

Vådt i Värmland

Et andet par eksil-danskere, Mette og Casper i Malmö, inviterede os til at komme og besøge dem i Värmland i den gamle herregård de lejede to uger i juli. Vi bestilte egentlig en lille bil hos Hertz, men da de ikke havde flere små, da vi kom for at hente den fik vi i stedet et noget mere herregårdsagtigt køretøj: en Volvo V50.


Da vi ankom til herregården Himmelvid, havde Mette, Casper og de fire små allerede tilbragt en hel uge der i silende regn - og var glade for at huset var stort. Vi gik en tur i regnen, men holdt os mest indendøre om lørdagen. Om søndagen nåede vi at få lidt solskin inden vi skulle køre tilbage mod Stockholm.

Det var dejligt at komme ud og se noget svensk landskab - skov og sø (omend man så klart mest af det første når man kørte ad de store veje). Til Lisbeths store skuffelse så vi heller ingen elge i løbet af weekenden, kun advarselsskilte om at de kunne finde på at krydse vejen...

Ej Reklam!

Postkassen her er prydet med en lidt kantet, men dog let genkendelig, udgave af det svenske postvæsens logo - et logo, der indeholder en påmindelse om at det der i dag blot hedder Posten AB^[1] i sin tid (altså 1636) startede som et royalt foretagende: Kungliga Postverket.

Desuden kan vi godt lide den kontante formulering "Ej Reklam!"

^[1] AB = Aktiebolaget, altså den svenske pendent til A/S

Flash backs

Selvom vi er flyttet højt mod nord, er der nu visse ting her i Solna som ikke er så forskellige fra fænomener på vores tidligere bopæle. En af de første varme aftener havde vi for eksempel dette syn fra vores køkkenvindue:

... og det minder os jo unægtelig om schweiziske luftballoner.

Dernæst stødte Lisbeth en dag på denne lille fyr:

... og han minder jo i den grad om sin amerikanske fætter.

En af vores lokale søer har også dette springvand:

Vi mener klart, at der må være tale om geneviansk inspiration.

Og selvom der er færre kaniner her i området end jordegern i Goleta, så ser vi dem nu næsten dagligt og har da også måtte været lige ved at køre en over - akkurat som vi også måtte holde skarpt udkig efter potentielle overspringere på cykelstien ved UCSB.

Ø-posten

Hvis man ikke vidste bedre var det lige før man kunne tro Vaxholm lå i USA - her, i den indre stockholmske skærgård, fandt vi denne postkasse, der unægteligt sendte tankerne hen på nogle hawaiianske postkasser..

Vandtur i Vaxholm

Da niece Sofia og hendes forældre kom forbi Stockholm på vej til Vimmerby og Pippiland tog vi til Vaxholm for at komme lidt ud på vandet. Det meste af dagen var vejret rimeligt, men tunge skyer passerede fra tid til anden. Det første sæt gav forbavsende lidt nedbør, men anden gang var vi glade for at vi havde fundet en overdækket veranda at stå på.

Posten

Hov?!

Er der ikke noget vi har glemt at præsentere fra vores nye land?

mmmm...

nåhhh-jooohhh...

de svenske postkasser, der ofte optræder parvis i passende farver - som i andre store lande i Europa opdelt i lokal og ..mindre lokal.. post.

Vores nye 'slæder'

Da vi begge skal cykle noget længere på uni/arbejde end i både Geneve og Santa Barbara, besluttede vi os for at indkøbe spritnye cykler fremfor at satse på brugtmarkedet. Men hvor Tue fandt sin cykel den første dag han var ude at kigge, tog sagen lidt længere tid for Lisbeth - det stockholmske udvalg af både cykelbutikker og -modeller er ikke så imponerende for en eks-københavner - men i den forløbne uge hjembragtes så endelig vidunder no. 2.

Og nu da vi begge har cykler, har byen åbnet sig for helt nye udflugtsmuligheder: i går aftes stod den på picnic i Haga-parken og i dag vil vi udforske Djurgården.

Midsommar

Midsommer er en vigtig begivenhed i Sverige!
Så vigtig, at den slet ikke nødvendigvis falder på solhverv, men altid den nærmeste lørdag, hvorfor svenskerne så får fri fredag (til midsommer-aften) og dermed en lille ferie ud af det. Dagen til midsommeraften er faktisk også der hvor begivenheden rigtigt folder sig ud, og således faldt midsommer i Sverige på den 19. i år.


Alle der har læst Astrid Lindgren ved, at midsommer fejres ved at pynte en midsommerstang med løv og blomster og derpå danse rundt om den - pigerne gerne iklædt løvkrans om håret - men vores oplevelse i Vasaparken antyder, at den moderne version mest består af at se på folkedanser-opvisning og så nogle enkelte fællesdanse for børn (bl.a. en meget livlig dans om en frø uden ører og hale!) om midsommerstangen. De voksne midsommer-aktiviteter må så bestå i at nyde den medbragte madkurv, der naturligvis bør indeholde sild og snaps. Tue havde da også bemærket, at snaps i picnic-størrelse havde haft en prominent placering i Systembolaget i den forgange uge...