I disse uger cykler vi Geneve på kryds og tværs for at finde en mere permanent boligløsning og det giver jo gode muligheder for at få en fornemmelse af byen. Det mest åbenlyse ved byen er at den er omgivet af bjerge - alle beliggende i Frankrig. Mod nord troner Jura-bjergene – for tiden meget smukt med sne på toppene – og mod syd ligger en lavere bjergkæde kaldet Salève, hvor sneen er stort set væk. (klik på billederne for en større version)
Nogle bydele ligger naturligvis ned mod Geneve-søen og i endnu flere dele af byen kan man fra bestemte vinkler se Jet d’Eau.
Hvor høj den der Jet egentlig er og hvornår den er tændt – vi er kommet forbi en morgen uden at den sprang – har vi endnu ikke fundet ud af, men vi blev i hvert overraskede over HVOR høj den egentlig er, første gang vi så den. At det så er et lidt tacky kendetegn for byen er der jo så ikke noget at gøre ved.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar