Ja-ja-ja, vi ved det godt - det har stået meget sløvt til her på bloggen i den seneste tid. Men der var altså lige en afhandling og et speciale der skulle skrives færdig. Førstnævnte skulle afleveres d. 21. marts - eller d.v.s. egentlig skulle den først afleveres d. 28. marts, men der var aldrig nogen af dem der vidste at afleveringsfristen var blevet udskudt der fik fortalt Tue om det. Så afleveret blev den d. 21. marts, og samme eftermiddag havde Tue også fornøjelsen af at forsvare og efterfølgende servere et lille glas sort svin til de interesserede blandt de fremmødte.
På vejen hjem slog vi et smut forbi campus-lagunen, og derefter gik weekenden med at fejre den nyslåede Ph.D. - først på det lokale bryggeri med en håndfuld venner, siden på restaurant med hele forskergruppen. Oven på festlighederne fulgte nogle hektiske dage med at pakke og gøre rent inden vi sluttede af med et par dage i San Francisco området. Tirsdag eftermiddag landede vi Genève og er nu i fuld gang med at finde os tilrette her. Mere om disse oplevelser vil følge i kommende indlæg.
05 april 2008
Så skete det!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar