Cadillac

Da vi nu var i området kunne vi heller ikke dy os for at tage til Cadillac - en lillebitte fransk by, der ad omveje har lagt navn til et af vor tids mest kendte stykker americana. Cadillac er faktisk så lille at der end ikke går tog til byen - men man kan tage toget til Cérons og i godt vejr er det bestemt overkommeligt at gå de ca. 2 km til Cadillac. Når man kommer den vej er det sidste man gør inden man når Cadillac at krydse floden Garonne.


Bykernen omgives af den gamle bymur og i den store port er der en fortegnelse over flodens værste oversvømmelser gennem de seneste par århundreder (angivet i meter over normal vandstand) - for dem der ikke selv var der kan vi oplyse at det er de færreste der kan holde næsen ovenvande i byporten allerede når vandstanden når de 10 meter (hvilket tilsyneladende sidst skete d. 16. december 1981).


Ud over navnet er byen mest kendt for sit slot, Château de Cadillac, som i løbet af sin godt 400 år lange historie både har været bolig for franske adelsmænd, kvindefængsel, psykiatrisk hospital og nu står åben for offentligheden mod entre. Det var ganske fint at se, men vi forholder os en anelse skeptiske overfor Politikens Turen Går Til Midtfrankrigs beskrivelse af slottet som 'imponerende'.^[1] Ligeledes undrende forholder vi os til samme bogs påstand om byens 'utal af små, hyggelige restauranter' - vi fik en aldeles fortrinlig frokost på byens torv, men vi brugte ikke ligefrem timer på at vælge hvilken restaurant vi skulle besøge...


^[1] (C) Politikens Forlag A/S, 2007