Søndag morgen troede vi egentlig at vi var kommet rimelig tidligt op, men da vi fik tændt computerne viste det sig at Californien i nattens løb var gået over til sommertid.
Tue som arbejder på en benhård tidsplan i disse uger var næsten helt ked af at den mistede time faldt før hans deadline, og vi var begge lidt rundt på gulvet, fordi ingen af os havde hørt noget som helst om ændringen.
Til gengæld har sagen den fordel, at det nu er lyst indtil kl. 19, hvilket jo er utrolig dejligt. Vejret er også blevet helt sommerligt, kirsebærtræerne er sprunget ud, der er blomster i grøftekanten, og egernene springer forårskåde rundt på græsplænerne. Vi kommer bestemt til at savne visse ting herfra...
12 marts 2008
Tiden iler...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar