I dag var det så tilbage på arbejde efter laaaaaaaang weekend: Efter Kristi Himmelfartsdag i torsdags var der mange der holdt fri fredag også. Dertil kommer at det i går var en ganske særlig dag her i Sverige: Nationaldagen, det svenske flags dag og kongens navnedag. Denne dag er ikke den eneste dag Sverige er en nation (som en baskisk ven foreslog), men derimod årsdag for oprettelsen af det 'moderne' Sverige: 6. juni 1523 blev Gustav Vasa konge af Sverige. Det var imidlertid først i 1916 at man begyndte at markere dagen (som Det svenske flags dag). I 1983 blev dagen omdøbt til Sveriges national dag, og først i 2005 blev det en helligdag - i bytte for hvilket svenskerne opgav at have fri 2. pinsedag.
Selvom vi efterhånden har oplevet den svenske national dag 3 gange er dette første gang vi fik en fridag ud af det (eftersom den faldt i weekenden i de 2 foregående år - et problem der aldrig opstår med 2. pinsedag, vil vi gerne lige påpege). Heldigvis for os var det en smuk en af slagsen og vi kunne nyde frokost på altanen.
07 juni 2011
5-dages weekend
06 juni 2011
Almindelig Vibeæg
Vores tur til Danmark startede faktisk et andet sted i nærheden af Uppsala: på Uppsala Kungsäng (Kungsängen skal i denne sammenhæng læses Kungs-ängen, altså Konge-engen - ikke at forveksle med den svenske sengegigant Kung-sängen). Vi havde nemlig læst om at man sidst i maj måned skulle kunne nyde synet af denne eng med masser af blomstrende almindelig vibeæg (der på svensk vel at mærke hedder en kungsängslilja). Sandt at sige var oplevelsen ikke helt så storslået som vi havde forventet: blomsterne er bestemt pæne, men vi havde vist sat næsen op efter en lilla eng...
Som med alt andet botanisk i dette land, kunne vi naturligvis finde spor efter denne herre:
04 juni 2011
Og så tog vi til Danmark
Altså landsbyen Danmark lige udenfor Uppsala. Danmark ligger tæt på motorvej E4, så selv om vi først for nyligt opdagede at landsbyen der hedder Danmark havde vi allerede tidligere bemærket kirken (Danmarks Kirke).
28 maj 2011
Flaskepost
Da vi steg af båden i Stämmarsund på Blidö opdagede vi en postkasse, der tilsyneladende var af en type vi aldrig havde forventet at finde: en flaskepostkasse!
22 maj 2011
Blidö
Da Kirsten og Steen endnu en gang lagde vejen forbi Stockholm planlagde vi en tur på vandet på en solrig dag i maj.
Vi satte kursen mod Blidö for at prøve at komme lidt op i den nordlige del af den Stockholmske skærgård.
Det skulle dog vise sig at der var et lille problem i vores planlægning. Dagen inden vores tur ringede vi til Blidö Wärdshus for at spørge om de ville have åbent den dag vi kom til Blidö. Det fik vi at vide at de ville - men da vi kom derud viste dette sig at være en misforståelse. Så der stod vi, frokostsultne, ingen åbne restauranter og med 3-4 timer til næste båd væk fra Blidö. Vejret var heldigvis smukt, så vi prøvede at slappe lidt af og få det bedste ud af det.


Klik på kortet for at se en større udgave
Vel fremme i Norrtälje skyndte vi os at få et måltid (sen frokost/tidlig aftensmad) på en pub inden vi tog en noget kedeligere ekspresbus fra Norrtälje til Stockholm (Motorvej - Gaaaaaaaaaab).
16 maj 2011
Sörmlandstur
Vi havde besluttet at bruge påsken i år på en lille udflugt i Södermanland, eller Sörmland som det hedder i (svenske) folkemunde. Og hvor er så Sörmland? Det korte svar er at Sörmland ligger lige syd for Stockholm. Det lange svar er nødt til at påpege at Sverige kan opdeles på to forskellige måder: i de 25 traditionelle provinser (landskap på svensk), der i dag kun har historisk og kulturel betydning, og i de 21 amter (län på svensk), der udgør den administrative opdeling af Sverige. Det gamle landskap Sörmland består af Sörmland län og de dele af Stockholm län, der befinder sig syd for Mälaren.
Et af vores primære udflugtsmål var Stendörren naturreservat, hvor et par holme og skær er forbundet via træbroer, så man kan komme lidt ud i skærgården til fods. Heldigvis var påskevejret perfekt til den slags udendørs aktiviteter.
Vores udflugt fortsatte til nærmeste større by, Nyköping, der er det administrative centrum i Sörmland län og viste sig at være en af de hyggeligere svenske provinsbyer vi har besøgt. Ved Nyköpingsån, der løber gennem byen, fandt vi dette monument over en af byens stolte sønner.
Vi besluttede os for at prøve noget nyt og indlogerede os en nat på Yxtaholm slot lige uden for Flen. Selvom det ikke kan nægtes at det ligger flot der på Yxtaholmen mellem Yxtasjön og Långsjön, vil vi nu nok mere at der mere er tale om en herregård end et egentligt slot.
I Mariefred ved Mälarens bred fandt vi Gripsholm slot, der straks passer bedre på vores forventninger til et slot.
Vi bemærkede også et par levn, der vidner om at området var beboet allerede i det 11. århundrede (med vores omtrentlige oversættelser og et par noter fra de svenske skilte der var opstillet).
og i øst - gav ørnen føde[1]
De døde i syd - i Serkland[2]
[1] At give ørnen føde er et poetisk udtryk for at dræbe fjender.
[2] Serkland, saracenernes land, hentyder formodentlig til et område ved det Kaspiske hav.
Tola fik rejst denne sten for at mindes hendes søn Harald, bror til Ingvar. Ingvar omtales i de islandske sagaer som Ingvar den berejste. Ingvars skæbnesvangre togt gennem Rusland til det Kaspiske hav skulle være omtalt på op mod 30 runesten i dalen omkring Mälaren.

stenene efter deres broder Kätilmund og
(gjorde) bro efter Soma, deres moder.
Men Brune (?), hendes broder, skar (runerne)
25 april 2011
Glad Påsk
Lidt sent nu hvor påsken næsten er slut, men vi har haft travlt med at nyde det fantastiske påskevejr i Sverige i år - mere om det senere.
19 april 2011
Forår på vej
Nu er næsten al isen smeltet - og de første træer har fået blade på grenene. Og vi prøver på at forstå at det allerede er 2 år siden vi flyttede fra Schweiz.
07 april 2011
Cykeltæller
Mens de fjerner en lang vinters grus og de sidste bunker sne har Lidingö kommune også fundet tid til at pleje deres image som Helsens Ø ved at stille en cykeltæller op på Lidingöbroen.