Den franske overskrift betyder noget i retningen af "man (eller vi) udfører hobby-arbejde og/eller reparationer i hjemmet" og dækker over at vi Tue endelig fik taget os sig sammen til at gøre noget ved de manglende problemer i vores lejlighed.
Det kan efterhånden for alvor mærkes at året går på held, og da vi til stadighed ikke helt har gennemskuet de dybere principper bag radiatorerne her i vores lejlighed (vi har dem tændt hele tiden, men synes kun de føles varme i weekenden) startede vi med at tage en tredje tur til Ikea en fredag aften og hente en vinterdyne samt et tæppe til gangen, så man kan komme på badeværelset uden at skulle træde på de kolde klinker. Ja, og så fik vi hængt vores Europakort op ude i gangen.
En anden konsekvens af årets gang er at det efterhånden er mørkt størstedelen af de timer vi begge er hjemme. Derfor var det på høje tid at få noget lys op i vores gang: vi endte med at flytte en fatning med pære fra køkkenet (hvor vi i stedet satte vores dertil indkøbte tre-spot lampe op) ud i gangen - så man også kan se det føromtalte Europakort. Ved samme lejlighed ordnede vi også lige en lille læselampe over sengen i stuen og en knagerække. Alt i alt virker vores gang noget med helstøbt nu.
14 november 2008
On fait du bricolage
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar