03 november 2008

Rhône tur


Mens vi gik rundt i Genève med Lisbeths mor kom vi tilfældigvis fordi den kaj, hvorfra man kan tage en bådtur på Rhônen - og besluttede os for at prøve en tur ved en anden lejlighed. Allerede ugen efter fik vi chancen, og slog til.

Kort efter start skulle vi igennem en sluse - belejligt placeret tæt ved det gamle vandværk (en bygning især Lisbeth ynder at beskue). Derefter gik turen en times tid i afslappet tempo ud til dæmningen ved Verbois. Undervejs kunne vi nyde begyndende efterårsfarver på træerne langs floden, spredte guide-kommentarer over bådens højtaleranlæg, et antal broer (af ligeså mange typer) og i ny og næ udsigt til Jurabjerge i baggrunden. Sidstnævnte tog sig især godt ud da vi var så heldige at foretage turen i den første (og, skulle det siden vise sig, eneste) weekend i oktober med sne på Jurabjergene.

Det var naturligvis muligt at købe diverse forfriskninger ombord, men vi klarede os med vore medbragte saltbomber.

Ingen kommentarer: