15 januar 2010

Rødt øre

De af vore læsere, der kender Tue godt ved at han ikke er stor tilhænger af hovedbeklædning. Og når man ikke vil høre, må man jo som bekendt føle. Derfor gik det hverken værre eller bedre end Tue i løbet af den første uge af januar, efter at have cyklet hjem i femten graders frost, måtte konstatere at det ene øre var rødt og hævet - vel at mærke flere timer efter han var kommet ind i varmen igen.


Hævelsen lagde sig i løbet af 2 døgn, hvorefter øret opførte sig fuldstændigt som om det var blevet solskoldet. Som en af Lisbeths finske kollegaer sagde: "Kun teenagere går ud uden hue om vinteren". Eftersom Tue fik hele to huer til sin fødselsdag er der derfor nu ingen undskyldning for at cykle rundt uden.

Ingen kommentarer: