20 maj 2007

Husets have


Inden det er for sent vil vi godt lige præsentere vores pergola, som vi lige nu sidder under og blogger. Ikke at vejret ligefrem betinger at vi sidder under den, da himlen er grå her først på søndagen.

Der er dog masser af liv i haven for tiden, da en af de nyligt udsprungne buske tiltrækker fuglemødre med (næsten) flyvefærdige unger i hobetal. Der er nærmest kamp mellem de forskellige fuglearter, det ser dog ud til at de små stærelignende sorte nogle vinder over både den flotte gyldne og kolibrierne.

Endelig er der nabolagets magre hvide kat, som ofte går en tur på toppen af plankeværket og som vi i øvrigt mistænker for at stå bag de fuglerester vi af og til må feje op rundt om huset.

Den opossum ('Virginia pungrotte' - tak til wikipedia) vi observerede tidligere har vi dog ikke set noget til på det sidste.

Ingen kommentarer: