Da vi her i den nye lejlighed ikke har noget tv og heller ikke har tænkt os at anskaffe et, har vi meldt os ind i den fantastiske opfindelse: Netflix. Der er et slags dvd-kædebrev, som dog adskiller sig fra barndommens tyggegummi-kædebreve ved: 1) faktisk at resultere i modtagelsen af det lovede (her dvd'er), 2) at man selv kan bestemme hvilken smag (læs: titel) man vil modtage, og 3) at der bliver sendt emails om hvornår man kan forvente at finde noget i postkassen. Godt nok må vi så også betale 14 dollars pr. måned for tjenesten, men vi er vilde med konceptet!
Mere praktisk går det ud på, at når vi har set den tilsendte film, returnerer vi den portofrit i den medfølgende retur-kuvert, og to dage senere modtager vi så den næste film fra vores liste på internettet, som vi selv kan holde opdateret og ændre rækkefølgen på. Resultat: ingen udlejede film, ingen afhentning og aflevering, og dermed heller ingen bøder. I tillæg kan man også se 14 timers film online - dog fra et relativt begrænset udvalg - så man ikke risikerer at være underholdningsløs, hvis man ikke har styret sine to dvd'er godt nok til at have en uset film liggende. Denne del af aftalen har vi dog ikke lige fået afprøvet endnu.
Smart, smart, smart - og udover film kan man endda også få hele sæsoner af tv-serier. Lisbeth glæder sig f.eks. til at få set et mere sammenhængende forløb af 'Six Feet Under', da denne skønne serie jo ellers kun blev sendt sent om aftenen (læs: natten!) på dansk tv.
01 juli 2007
Netfreaks - Netfilms - Netflix
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar