Vivienne og Richard tilbragte i denne uge et par dage i Geneve og havde ønsket at komme en tur op på Salève. Vi har ikke selv været der siden turen med Kirsten og Steen i sommers, så vi var friske på at opleve det lokale bjerg ved vintertid. Heldigvis valgte vi lørdag til turen hvor det var solrigt i modsætning til fredag hvor de måtte forsøge at nyde Geneve i regnvejr.
Det var en utrolig smuk dag og udsynet over Geneve-søen (se billedet ovenfor hvor det blå til venstre er søen) og det alpine bagland (sidste billede) var formidabelt. Det var en virkelig mærkelig kontrast at stå i sne til knæene og kigge ud over det helt snefrie by-område.
Vi vandrede ad de sædvanlige stier som var overraskende lette at klare uden sne-sko, og vi nød det dejlige vejr og alle de glade hunde der begejstrede hoppede rundt i sneen.
Turen endte naturligvis ved snack-boden hvor crouque monsieur og varm kakao fuldendte oplevelsen.
Vi kunne dog nok også have forsøgt os med snobrød uden de store farer for skovbrande ved denne årstid!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar