27 maj 2007

Memorial Day

Herovre er denne weekend Memorial Day-weekend, idet mandag er Memorial Day, som udgør dette kvartals ekstra fridag. Tanken med dagen er vist, at man skal mindes og hylde landets faldne krigshelte, men de fleste går vist bare på udsalg og holder barbecue i haven. Man skulle ellers mene, at de for tiden havde god grund til at mindes deres tabte soldater!

Campus var temmelig øde allerede fredag, da de fleste var taget hjem på forlænget weekend. Desværre har Tues vejleder brug for nogle resultater til en konference om ganske få uger, så vi udskyder muligheden for at tage et par sammenhængende fridage – og dermed en udflugt - lidt endnu.
.
Tue holder dog for en gangs skyld fri hele søndagen, da han har aflyst sin søndagaften-undervisning - af respekt for de faldne naturligvis ;-) - og Lisbeth har fri fra sit fransk-kursus på mandag, men det kommer nok ikke til at rykke helt rundt på rutinerne. Det kunne måske være rart med almindelige jobs, hvor de her officielle fridage faktisk ville genindtage deres betydning som netop fridage…

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Ja her sidder man jo så på 2. Pinsedag på sit kontor på geografi og skriver på sit speciale. Eneste forskel fra alm hverdag er at der er mere stille, kantinen har ikke åbent og jeg har taget Martin med :o) Han har nemlig et alm job, hvor deadlines gør at de ikke tager det så højtidligt med weekend og helligdage.

Nu er Karen lige gået så nu er her endnu mere stille.

Håber I har det godt og nød lidt mere fri alligevel.

Knus fra Caroline