Allerede den første morgen vi gik ned på havnen i Vernazza fandt vi en sort kat der lå på stenene og solede sig. Da vi kom derned dagen efter var der mere overskyet, men vi opdagede dog hurtigt hvorfor katten synes det var et godt sted at opholde sig - der sad en mand på kajen og fiskede og da han fik en lille fisk på krogen kastede han den hen til katten, der gjorde kort proces:
Ved en senere lejlighed så vi en anden kat, der også havde forstand på hvor det kunne være interessant at opholde sig - måden den forsigtigt krøb nærmere adgangen antyder dog at den har erfaring for at ikke at være helt så velkommen her. Måske foretrækker den selvbetjening...
På en af vores vandreture mellem landsbyerne kom vi til et sted, hvor der var sat nogle møbler og et skilt der bad de vandrende om at fodre de stakkels, sultne, hjemløse katte der holdt til netop der - det er muligt de var hjemløse, men de virkede nu ikke specielt sky, stakkels eller sultne. Faktisk var de ganske velnærede og var for dovne til at flytte sig fra deres plads i solen for se på deres langt fra tomme madskåle.
27 april 2009
Katte i Vernazza og omegn
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar