Vernazza

Da det lå fast at Tue skulle stoppe arbejdet i Genève ved udgangen af marts og at vi ville have det meste af april måned til at få flyttet i, besluttede vi os for at gøre alvor af vores planer om en 'før-påske-ferie' til Cinque Terre nationalparken i det nordvestlige Italien.

Den første dag gik med at rejse - og alt var som det plejede: med EasyJet kunne vi flyve billigt til Nice, hvis vi blot var villige til at stå tidligt op; med tog kom vi relativt gnidningsfrit fra Nice til Genova; toget vi skulle med fra Genova kørte nogenlunde planmæssigt fra Genova Piazza Principe gennem en tunnel under byen helt hen til Genova Brignole, hvor det så holdt bomstille de næste 40-50 minutter uden nogen som helst form for forklaring - på tidspunkt begyndte folk at forlade toget, men inden vi nåede at følge efter steg de hurtigt på igen og toget trillede af sted.. i den anden side af vognen løftede en italiensk kvinde armene i vejret og sagde højlydt noget i retningen af: "Trenitalia - miracolo!"

Vi ville gerne kunne sige, at togturen ned langs kysten var smuk - det var den i og for sig også i det omfang vi kunne se noget, men sandheden er at vi mindst halvdelen af tiden kørte i tunneler. Sidst på eftermiddagen kom vi således ud af endnu en tunnel og var i landsbyen Vernazza. Togstationen er sådan lidt klaustrofobisk placeret mellem tunneler på begge sider og når der er gennemkørende tog gælder det om at holde på hat og briller!


Vernazza ligger smukt i en bjergkløft ned til Middelhavet - havnen og torvet ligger i umiddelbar forlængelse af den eneste gade i byen der er bred nok til biler (og der var vitterligt ikke mange biler nede i byen, da de har været så fornuftige at sætte en bom op) og tager sig godt ud i den nedgående sols lys.


Udover den just omtalte hovedgade består Vernazza af en række smalle gyder, der dog til Tues umiddelbare skuffelse ikke viste sig at indeholde små listige steder - i Italien skal livet jo helst leves på byens torv.


Da vi ankom til Vernazza blev vi ganske enkelt overvældede af stedets skønhed og antallet af små hyggelige restauranter. Efter vi i de følgende dage så nationalparkens fire andre landsbyer (Monterosso al Mare, Corniglia, Manarola, og Riomaggiore), var vi stadig meget tilfredse med at vi havde valgt at overnatte i Vernazza. Hvis man ved hvor man skal kigge - eller kan lide at lege 'Find Holger' - kan man spotte vores værelse på billedet nedenfor. Det er nemlig byens eneste hus med tagterrasse bygget ned i taget (tip: hvidt hus i nederste højre del af billedet).