02 juni 2007

Love in a trashcan


Nå, så sidder man torsdag og bladrer det, man vel nærmest kan kalde Santa Barbaras ugeavis, og kan så læse at the Raveonettes skal spille på en af de lokale barer om aftenen! Udover at Lisbeth uden held har forsøgt at fange dem i København, og at vi begge godt kan li' deres musik, så er det vel nærmest vores pligt som danskere at bakke op om dem.
Så vi aflyser aftenens øvrige planer og tager derind sammen med Sean.
Uden at vi talte med nogen, havde vi på fornemmelsen at der var flere danskere derinde - hvorend de så gemmer sig til dagligt her i SB - for Lisbeth spottede både et dansk kørekort blive flash'et som ID i baren og der blev da vist også råbt dansk mellem numrene.
Det var ikke et stort spillested; vi var måske 60-70 mennesker, så det var lidt sjovt at opleve det der i Danmark vel er et kæmpe-navn være nærmest et ukendt navn. Udover den gode musik-oplevelse fik vi også mulighed for at opleve 'the Velvet Jones' for første gang. En faktisk ganske god bar af et lidt mere råt tilsnit end man oftest ser her i SB, og så havde de endda Stella Artois på fad!

1 kommentar:

Lisbeth sagde ...

I den efterfølgende udgave af 'The Santa Barbara Independent' blev koncerten enddog anmeldt. Anmelderen var ganske enig med os i, at det havde været en god oplevelse, da de først havde fået styr på lyden i løbet af de første par numre. Dog omtalte han hele tiden Sharin som frontfigurEN og Rune som 'Sharins bassist', og det er da vist en sandhed med modifikationer.