10 oktober 2007

Sæl i flåden?

Et dejligt emne som vi vist ikke tidligere har omtalt, er de rekrutteringsbreve fra diverse militær-enheder som Tue af og til modtager. Det lader til at hvis blot man har opholdstilladelse, kan man få lov til at kæmpe side om side med amerikas stolte sønner. Vi har dog ikke lige undersøgt om der automatisk følger et green-card med en eventuel 'tilmelding.'


I dagens brev var der dog nogle kampagne-argumenter som var skudt helt forbi i forhold til Tue:


For det første reklamerer de med hvor mange spændende ting man kan nå at opleve inden man fylder 30 år... lidt sent for Tuen.


Dernæst er den økonomiske gulerod i form af op til 3 års betalt uddannelse ganske uden forpligtigelser - altså lige indtil man har dimitteret! - også en kende for sent for Tue. I hvert fald hvis han skulle ønske også at nå at få økonomisk gevinst ud af at tilmelde sig programmet.


Endelig reklamerer de med at man kan få sine 'Wings of Gold' og rejse til spændende destinationer rundt omkring i verden - hvilket forhåbentlig ikke i sig selv får de unge mænd til at risikere deres liv, og som da i hvert fald ikke bider på en ikke-nationalistisk dansk globetrotter.

Det værste er dog deres hårdtslående slogan "Accelerate your life" ("Sæt fart på dit liv") - jo tak, durkt til en hurtig afslutning hvis det er det man har behov for!

Ingen kommentarer: