Af omsorgsfulde mails og sms'er kan vi forstå, at Santa Barbara er blevet nævnt i de danske medier som værende det nordligste amt i skovbrands-området.
Der er ganske rigtigt en enkelt brand oppe i bjergene her, men den er ret hurtigt kommet under kontrol, og vi har ikke hørt om nye siden. Amtet er primært sat i undtagelsestilstand, fordi risikoen for flere brande er meget høj pga. den høje temperatur, den meget tørre bevoksning og en ligeså lav luftfugtighed.
Men bortset fra nyheder sydfra (bl.a. havde vores tidligere husfælle der nu bor i San Diego gjort sig klar til evakuering) mærker vi stort set ingenting her i Goleta; kun er sollyset lidt underligt flimret, og af og til er der aske-partikler i luften. Tværtimod kan kan vi bare nyde, at sommeren er kommet igen med dagstemperaturer på op til 28 grader og næsten ligeså lune aftener.
Klik evt. på kortet for en lidt større udgave.
25 oktober 2007
Stadig udenfor brandfare...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar