24 februar 2009

Annecy

Fast besluttede på ikke at flyve nogen steder i februar (man kunne hævde at klimadiskursen strammer sit greb om os, men det skal indrømmes at vi egentlig bare var lidt trætte af at være så lidt hjemme i månederne umiddelbart inden denne...) besluttedes vi os for at tage bussen til Annecy sidste søndag.

Mange har talt godt om denne franske by just ved foden af Mont-Blanc massivet og det er da også et smukt sted. Som de fleste andre byer af nogen betydning i denne del af verden ligger den for enden af en sø, i dette tilfælde Lac d'Annecy, og har en velbevaret bymidte fra middelalderen, en borg (på en bakke), adskellige kirker og et skønt, travlt - i hvert fald søndag morgen - marked. Palais de l'Ile er måske det bedst kendte symbol fra Annecy, men vi tror at de fleste ser det sans snefnuggene.


Vi tilbragte en rum tid med at gå en tur langs søbredden i snevejret, hvorefter vi fandt vej op til borgen blot for at konstatere at porten var lukket. Vi konkludere at det var på tide med en frokost og fik et storslået måltid på l'Atelier Gourmand de Jumeaux - som vi endte på ved et tilfælde, men vi kunne næppe have foretaget et bedre valg, hvis vi havde gjort os umage.

Efter at have været lukket i frokosttimerne blev borgens port åbnet igen og vi kastede et blik ind på borgens gårdsplads. Der skulle være sigende være en fantastisk udsigt fra borgens tårn, men eftersom sigtbarheden på det tidspunkt var mere end almindeligt ringe undlod vi at gå ind på borgen.


Det sneede faktisk en del, og der lå en tåge over byen det meste af dagen. Heldigvis var vi tilfældigvis nede ved søen da et lille hul i sky/tåge-dækket passerede forbi, hvorved vi fik et glimt af de imponerende udsigter til bjerge rundt om søen, som kan nydes fra byen på dage med klarere vejr.

Ingen kommentarer: